Om Nanna
Mine uddannelser, erfaringer og motivation for at hjælpe dig
Hvem er jeg?

Mit navn er Nanna og jeg er uddannet klinisk diætist og metakognitiv coach.
Min autorisation som klinisk diætist betyder, at jeg kun må vejlede evidensbaseret. Autorisationen er dermed din garanti for at alt min vejledning er bygget på videnskabelig evidens.
Jeg har specialiseret mig i forstyrret spisning i forskellige grader. Størstedelen af mine klienter kæmper med madstress eller spiseforstyrrelser.
Mine vægttabsforløb har derfor naturligvis også fokus på madro.
Min vision er at hjælpe dig ud af mad-fængslet og vise dig, at sundhed ikke handler om kostplaner, restriktioner, vægt eller BMI.
Hos mig vil du i stedet komme til at arbejde med emner som lyst, sult, mæthed og ikke mindst tankehåndtering.
Målet er, at du får det liv, som du drømmer om uden at skulle være forstyrret af tanker om mad, krop og vægt.
Jeg brænder for mit arbejde, fordi jeg elsker at arbejde med mennesker og følge din udvikling mod mere madro og sundhed.
Min uddannelse
Autoriseret Klinisk Diætist
V/ Københavns Professionshøjskole
Meta Mind Coach
V/ Mind Institute
SULT - basisuddannelse i spiseforstyrrelser
V/ SULT-akademiet
Specialiseringskursus - spiseforstyrrelser
V/ Mind Institute
ACT i sundhed & vægttab
V/ Fisker Performance
Crossfit Instruktør
V/ Crossfit Copenhagen
Min egen historie
Min drivkraft og passion indenfor madro og forstyrret spisning er opstået efter, at jeg selv som teenager udviklende en spiseforstyrrelse, mens jeg spillede håndbold på højt plan. En spiseforstyrrelse som hængte ved i mange år, indtil jeg indså at restriktioner, tvangstræning og kalorietælling ikke er vejen mod drømmekroppen eller et sundere helbred. TVÆRTIMOD!
Derfor ved jeg også selv præcis hvordan det føltes, når tanker om mad, krop og træning er alt overskyggende og man nærmest er rundtosset bare ved tanken om, at forsøge at navigere i hvad der er rigtigt og forkert at spise.
Jeg opdagede dog i løbet af nogen år, at de negative tanker om mad, krop og træning blev ved at dukke op og tage energi på trods af mange års arbejde med at opnå madro. Heldigvis blev jeg introduceret til metakognitiv terapi og besluttede efter fantastiske resultater for min egen mad-, krops- og træningsro, at tage uddannelsen, så jeg i dag kan arbejde med at videregive de metakognitive redskaber til mine klienter. Netop derfor brænder jeg også enormt meget for at give det videre til andre.
Det giver næsten sig selv, men min egen historie er helt sikkert årsagen til, at jeg i dag er specialiseret i madro, spiseforstyrrelser og vægttabsforløb med fokus på madro.
Det er også årsagen til, at jeg som træner har fokus på, at træning skal være sjov og lystbaseret.
Min egen historie er desuden årsagen til, at jeg har en anden mærkesag, som handler om at forebygge og behandle spiseforstyrrelser og relativ energi mangel ( REM-S ) i eliteidræt. En mærkesag som jeg blandt andet har arbejdet med hos Herning-Ikast Håndbold, hvor jeg er har været tilknyttet som diætist for U17 & U19 piger.
Jeg tilbyder i den forbindelse også vejledning af eliteatleter fra andre sportsgrene og klubber med henblik på at forebygge eller behandle spiseforstyrrelser eller REM-S.
Her finder du mig
OBS! Bor du ikke i nærheden tilbyder jeg online forløb
Kontakt
26370947
hej@nannaaarslevjensen.dk
CVR: 42388505
Åbningstider
Man: 8:00-16:00
Tirs-tors: 10:00-18:00
Fredag: 9:00-14:00
Lør-søn: Lukket
Ellers åbent efter aftale