Jeg er klar til at hjælpe dig med at slutte fred med mad og opnå madro

Klinisk diætist og metakognitiv terapeut specialiseret i forstyrret spisning & spiseforstyrrelser

Er du klar til at slutte fred med mad en gang for alle og opnå mental ro?

Så er du kommet til det rette sted!

Om mig og min tilgang

Mit navn er Nanna og jeg er uddannet klinisk diætist og metakognitiv terapeut. 

Jeg brænder for at hjælpe dig til holdbare resultater, hvad end dit mål må være.

Jeg har speciale i spiseforstyrrelser og forstyrret spisning i forskellige grader.

Jeg tror på WHOs definition af sundhed, hvorfor jeg lægger stor vægt på, at sundhed i ligeså høj grad handler om mental og social sundhed, som fysisk.

Derfor lægger jeg vægt på, at du i et forløb hos mig ikke skal gå på kompromis med din mentale og sociale sundhed. I stedet arbejder vi med det brede sundhedsaspekt og sørger for, at du opnår mental og fysisk trivsel.

Af samme årsag har jeg også, udover min uddannelse som diætist, kastet mig over, at arbejde med den metakognitive terapi, som i mine øjne er den holdbare vej til mental trivsel.

Det tilbyder jeg

Hos mig finder du individuelle vejledningsforløb med forskellige fokuspunkter samt mulighed for supervison og/eller eksterne oplæg for sportsklubber, skoler, firmaer etc. 

Individuelle terapiforløb

Individuelle terapiforløb i madro, behandling af spiseforstyrrelser, vægttabsforløb samt vejledning af eliteatleter. 

Jeg tilbyder også metakognitive terapi til dig der lider af stress, angst eller depression. 

Kan foregå fysisk og/eller online

Workshops & supervision

Jeg tilbyder workshops og supervision til eksterne samarbejdspartnere, som fx sportsklubber, skoler eller virksomheder.

Til jer som vil tilbyde workshops eller supervision for medarbejdere, medlemmer, elever etc om fysisk såvel som mental sundhed. 

12 ugers online forløb

Et 12 ugers forløb til dig som gerne vil arbejde med din recovery fra spiseforstyrrelse på egen hånd. 

Forløbet indeholder alt den vigtigste viden og de bedste redskaber fra mine individuelle forløb. Alt sammen samlet i et 12 moduler langt forløb med tilhørende metakognitive lydøvelser.

OBS – Grundet stor efterspørgsmål og kommende barsel er der på nuværende tidspunkt venteliste på forløb hos Nanna og Camilla til august 2025.

Isabella er åben for tilgang af klienter (online)

Der er grundet venteliste på Camilla og Nanna 20 % rabat på online forløbet, som du kan få ved at henvende dig. 

Her bor jeg

Jeg holder til lige udenfor Aarhus i Risskov, hvor jeg har indrettet en lille klinik.

Bor du ikke i nærheden af Aarhus, så fortvivl ikke med at kontakte mig. Jeg tilbyder også online forløb, hvor alt vejledning foregår over Teams. Ellers er forløbene præcist de samme og ligeså effektive.  

Bor du længere væk, men har lyst til at mødes fysisk et par gange, så kan vi også sagtens finde ud af en kombination. 

Er du nysgerrig på mine omgivelser i klinikken, så klik nedenfor og få et smugkig ind i klinikken. 

Det siger klienterne

"Jeg troede ALDRIG at jeg skulle blive rask "

"Jeg kan helt klart varmt anbefale Nanna <3 Nanna har hjulpet mig igennem min svære periode, hvor det både har været livstruende og en hård kamp for mig! Nanna er utrolig god til at lytte og forstå ens ”Søster”. Hun har hjulpet mig med at kontrollere mine tankemyldre samt hvordan jeg håndtere de svære perioder.  Psykiatrien var ikke et hit ved mig og derfor fandt vi Nanna og det er jeg så taknemlig over, for uden hendes hjælp var jeg aldrig kommet så langt som jeg er den dag i dag.."
Mathilde
Anoreksi

"Intet virkede før jeg kom her."

"Nanna har hjulpet rigtig meget til at sætte ord på de trigger tanket og handlinger man har gået med. Hun har også givet mig en masse redskaber og metoder til at tackle de svære situationer. Kan klart anbefales. Tusind tak for at ændret mit liv til det bedre" ”
Mia
Bulimi

"Jeg har nu en masse nyttige redskaber, som jeg ved er nøglen til et liv uden spiseforstyrrelsen i centrum."

"Forløbet hos Nanna har været det mest givende og lærerige forløb, jeg har været igennem. Jeg har både været hos den offentlige psykiatri samt privat psykologpraksis, og intet har været så givende som metakognitiv terapi hos Nanna. Jeg er Nanna evigt taknemmelig for hendes måde at møde en på. Her er der intet unødigt pres, og hele forløbet er komplet tilpasset til den inviduelle klients behov. Nanna har uden tvivl mine varmeste anbefalinger" ”
Mathilde
Anoreksi

“Det bedste ved forløbet hos dig var, at jeg måtte skrive til dig døgnet rundt. Det hjalp utrolig meget, og så var jeg ikke helt alene om det"

" Jeg vil bare sige tusinde tak for din hjælp. Jeg har brugt det rigtig meget siden, og kørt videre med det og lært mig selv mere. Jeg er bare så taknemmelig for at du hjalp mig og for at du altid stolede på mig. Du mistænkende mig ikke en eneste gang for noget, men troede altid på mig. Det er der ikke andre der har gjort!!" . ”
Anonym
Anoreksi

“Med stor respekt, ydmyghed og taknemmelighed for et yderst højt fagligt forløb. De helt rigtige værdier og synsvinkler, som jeg havde brug for på min rejse"

" Tak for at give mig nye redskaber. Tak for at give mig vished om sundhed. Tak for at følge mig tæt og altid imødekomme mig og mine behov. Tak fordi du altid er der. Jeg er klar til at fortsætte selv, med de rigtige værktøjer i rygsækken. Mine varmeste anbefalinger. ”
Jeanette
Madro og vægttab

“Da jeg startede hos Nanna havde jeg aldrig nogensinde troet, at hun skulle hjælpe mig videre fra min spiseforstyrrelse og alle de tanker jeg havde om mad konstant.."

" ..men noget må være sket for efter 3,5 måned i forløb hos Nanna var største delen væk. Jeg kunne nu spise ALT mad uden dårlig samvittighed, hvilket har gjort en kæmpe forandring for min hverdag, alt er meget lettere og jeg er selv 100 gange gladere!”
Mathilde
Tidl. bulimi

"Jeg ville til hver en tid anbefale et forløb hos Nanna"

"Nanna er faglig kompetent og utroligt dygtig til det hun laver. Nanna er så dygtig, sød og omsorgsfuld. Hun formår, at sætte sig ind i hver enkelt problematik, stor som lille og kommer altid med konkrete forslag til at afhjælpe en problematik"
Simone
Gruppeforløb
"Nanna har været med til at give mig et naturligt forhold til al mad og dermed også en hverdag med mere ro på, da jeg ikke behøver tænke så meget over “alt det forbudte” mere. "

"Hun har givet mig de bedste værktøjer til at arbejde videre med og passe på mig selv. Jeg er simpelthen så taknemmelig for al den hjælp, som Nanna har givet og er glad for de værktøjer, som jeg har fået med fra vores snakke. Kunne hele vejen igennem mærke, at Nanna ved, hvad hun taler om. Der er ikke nogen bestemte regler, der skal overholdes. Nul kalorier, der skal tælles. Ikke et bestemt antal skridt, der skal ind på kontoen. Alt har handlet om, hvad der rører sig i mit liv og giver mening for mig. "
Camilla
Madrosforløb
”Jeg føler mig fortrøstningsfuld om, at jeg har fået et skub i den rigtige retning, takket være Nannas hjælp.”

"Selvom det virker som små ting, som giver så god mening, og som man i bund og grund godt ved, så føler jeg, at det har rykket bjerge hos mig. Det er lykkedes ved hjælp at små skub, de rigtige spørgsmål og et nyt perspektiv at rykke rundt på brikkerne i mit hoved, så jeg har fået et meget mere afslappet (og måske vigtigst af alt) realistisk forhold til mad. De ting der før var så forbudte er blevet løsnet op, og det giver meget mere ro i mit hoved og i min hverdag. De destruktive tanker og handlinger og skylden bliver gradvist lettere og lettere at håndtere og vende rundt - Det er takket være Nanna."
Klient
Tidligere spiseforstyrret

"Aller vigtigst har jeg lært, at mad ikke skal være afgørende for, hvem jeg er som person. Jeg er ikke en bedre person, fordi jeg har spist broccoli til aftensmad, i stedet for en stor vaffelis."

"Da jeg startede hos Nanna, havde jeg meget faste skemaer og regler ift. min spisning. Hvis jeg ikke fulgte reglerne, blev jeg enormt skamfuld og skuffet over mig selv. Nanna har hjulpet mig til, at jeg nu kan spise mere intuitivt og frit. Jeg har lært, at alt mad, er mad. Der findes ikke ‘sund’ eller ‘usund’ mad. Der findes blot mad med forskelligt næringsindhold, og alle madvarer er lige gode at spise i varierede mængder."
Kaja
Madro

Vil du inspireres dagligt?

Så følg mig på instagram, hvor jeg deler ud af min tilgang, og forsøger at bekæmpe misinformation og myter eller lyt til min podcast "En uformel sundhedssnak" 🤎

Her finder du mig

OBS! Bor du ikke i nærheden tilbyder jeg online forløb

Kontakt

26370947 

hej@nannaaarslevjensen.dk

CVR: 42388505

Åbningstider

Mandag og onsdag: 9:00-18:00

Fredag: 10:00-16:00

Lør-søn: Lukket

Ellers åbent efter aftale

Scroll to Top