Spiseforstyrrelser

Behandling af anoreksi, bulimi, BED eller ortoreksi

Behandling af spiseforstyrrelser

Anoreksi - bulimi - tvangsoverspisning (BED) - ortoreksi

Jeg tilbyder individuelle terapi forløb til behandling af spiseforstyrrelser.

Forløbene tilbydes til alle typer af spiseforstyrrelser fx anoreksi, bulimi, ortoreksi, tvangsoverspisning (BED) mf.

Mine forløb er 100% individualiseret og tilpasset netop DINE udfordringer.

Modsat den traditionelle behandling møder du i mine forløb ingen krav om at følge en kostplan eller krav om vægtøgning. 

Min tilgang er i stedet en metakognitiv, hvor vi først og fremmest arbejder med dine tankevaner og dernæst adfærdsvaner.

Målet er, at du med disse redskaber stille og roligt kan genvinde kontrollen over de forstyrrede tanker om mad og krop, som forhindrer adfærdsændringerne, så du kan blive fri af spiseforstyrrelsen og dermed genvinde trivsel. 

Vi arbejder sammen om, at finde ud af hvad spiseforstyrrelsen hjælper dig med at mestre, så du kan få min hjælp til at udvikle nye og mere hensigsmæssige mestringsstrategier, som ikke står i vejen for din trivsel. 

Du skal forvente, at du fra start vil blive introduceret til metakognitive øvelser og skal bruge cirka 10 min dagligt på dem. 

Forløbet kan foregå både fysisk og online over Teams eller kombineres. 

Til pårørende

Som pårørende dvs forældre, kæreste, ægtefælle etc. skal du forvente også at blive inddraget i forløbet. Du skal ikke være behandler, men det er vigtigt, at du / I er inddraget, så vi arbejder i samme retning og du /I også får arbejdet med de metakognitive principper og øvelser. Derudover rammer spiseforstyrrelser hele familien, og jeg vil gerne være med til at tage hånd om dig som pårørende også, for hvis du selv er maks presset kommer du også til at agere uhensigtsmæssigt, selvom det aldrig er intentionen.

Du / I skal derfor forvente, at der også bliver arbejdet med jer, og at der i langt de fleste forløb specielt med børn, som bor hjemme også vil blive inddraget forældrevejledninger, så du / I kan få hjælp og vejledning til håndtering af udfordringerne i hjemmet. 

OBS – Grundet stor efterspørgsmål og kommende barsel er der på nuværende tidspunkt venteliste på forløb hos Nanna og Camilla til august 2025.

Isabella er åben for tilgang af klienter (online)

Der er grundet venteliste på Camilla og Nanna 20 % rabat på online forløbet, som du kan få ved at henvende dig. 

Hvad får du i et forløb?

Fast pris pr. session

Individuel tilpasning af hyppighed mellem sessioner,
men jeg anbefaler 1 session om ugen. 

Inddragelse af pårørende i form af støtte og vejledning

Løbende skriftlig opfølgning

Fri korrespondance på mail/ telefon

100% individuelt tilpasset forløb 

Har du privat sundhedsforsikring?

Hvis du er dækket af en privat sundhedsforsikring betaler de fleste forsikringsselskaber for din behandling, hvis du har BMI under 18.5. 

Er du ung/barn er der en god chance for, at du er dækket af dine forældres forsikring. 

Kontakt dit forsikringsselskab for at høre om dine muligheder. 

*Gælder desværre ikke forløb med Josephine og Camilla

Min egen historie

Da jeg var blot 15 år gammel udviklede jeg selv anoreksi. Jeg har selv taget kampen. En kamp som jeg heldigvis har vundet. 

Jeg ved derfor, hvordan det er, at leve med en spiseforstyrrelse, og jeg kender alt til den ambivalens, som du helt sikkert oplever. 

Jeg har selv oplevet hvordan det traditionelle behandlingssystem fungerer og i mine øjne svigter.

Derfor brænder jeg også for at blive en alternativ behandlingsmulighed, hvor du som menneske bliver set og hørt, hvor der ikke findes en standardiseret behandlingsprotokol. 

Jeg ville ønske, at jeg havde fundet det alternativ, da jeg kæmpede. 

Jeg hører ofte folk sige, at man aldrig slipper af med sin spiseforstyrrelse. Det var også min egen oplevelse. Den var der altid på skulderen, og jeg havde ikke altid kontrollen over den, selvom jeg var erklæret rask.

Det var indtil, at jeg mødte metakognitiv terapi. Den metakognitive tilgang har lært mig, at jeg har kontrollen over mine tanker. At jeg kan bestemme hvilke tanker, jeg vælger at lyse på og give energi.

Derfor kan jeg også med ro i sindet sige, at jeg ikke længere føler, at jeg er spiseforstyrret eller frygter tilbagefald.

Det vil jeg gerne give videre til dig, og det er netop derfor, at du finder metakognitive øvelser i en kombination af min ernæringsfaglige viden i et forløb med mig. 

OBS – Grundet stor efterspørgsmål og kommende barsel er der på nuværende tidspunkt venteliste på forløb hos Nanna og Camilla til august 2025.

Isabella er åben for tilgang af klienter (online)

Der er grundet venteliste på Camilla og Nanna 20 % rabat på online forløbet, som du kan få ved at henvende dig.

Uforpligtende indledende samtale

Jeg tilbyder en fuldstændig uforpligtende indledende samtale til alle, hvor vi sammen finder ud af, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Derudover bruges samtalen til at finde ud af om jeg eller en fra mit team er den rette til at hjælpe dig.

Vi afstemmer, om der er den rette kemi mellem os, og om vi er et godt match. 

OBS – Grundet stor efterspørgsmål og kommende barsel er der på nuværende tidspunkt venteliste på forløb.

Nanna er åben for at blive skrevet op til opstart i august 2025. 

Det siger klienterne

”Jeg troede ALDRIG at jeg skulle blive rask”

Jeg kan helt klart varmt anbefale Nanna <3 Nanna har hjulpet mig igennem min svære periode, hvor det både har været livstruende og en hård kamp for mig! Nanna er utrolig god til at lytte og forstå ens ”Søster”. Hun har hjulpet mig med at kontrollere mine tankemyldre samt hvordan jeg håndtere de svære perioder.  Psykiatrien var ikke et hit ved mig og derfor fandt vi Nanna og det er jeg så taknemlig over, for uden hendes hjælp var jeg aldrig kommet så langt som jeg er den dag i dag.
Mathilde
Anoreksi og bulimi

“Jeg har aldrig nogensinde stået her i dag, hvis du ikke blev en del af den her meget lærerige rejse. Alle burde have mulighed for at få hjælp at sådan en som dig! .”

Da det så allermest sort ud, stod du klar til at hjælpe. Du var klar til at lytte, og klar til at se fremad. Du troede på mig og sagde alt det, jeg havde brug for at høre. Du kunne sætte dig ind i, hvordan jeg havde det, hvilket gav en følelse af, at der endelig, var en som forstod mig og vidste, hvordan det var bedst at tage hånd om mig. Vi startede lige og roligt ud med at tage bitte små skridt, jeg fik nogle enkelte, men vidunderlige redskaber, som jeg kunne bruge til at få styr på tankerne og flytte fokus fra maden, kroppen og vægten. Jeg er blevet en bedre udgave af mig selv, jeg hviler mere i mig selv, og jeg er meget mere tilfreds med mig selv og mit udseende. Selvom redskaberne mest er blevet brugt i forhold til maden, har jeg også lært anvende dem i min hverdag i forbindelse med alt muligt andet. Det er en kæmpe styrke, som jeg har fået i min værktøjskasse."
Signe
Anoreksi

"Intet virkede før jeg kom her”

Nanna har hjulpet rigtig meget til at sætte ord på de trigger tanket og handlinger man har gået med. Hun har også givet mig en masse redskaber og metoder til at tackle de svære situationer. Kan klart anbefales. Tusind tak for at ændret mit liv til det bedre"
Mia
Bulimi

“Da jeg startede hos Nanna havde jeg aldrig nogensinde troet, at hun skulle hjælpe mig videre fra min spiseforstyrrelse og alle de tanker jeg havde om mad konstant..”

..men noget må være sket for efter 3,5 måned i forløb hos Nanna var største delen væk. Jeg kunne nu spise ALT mad uden dårlig samvittighed, hvilket har gjort en kæmpe forandring for min hverdag, alt er meget lettere og jeg er selv 100 gange gladere!"
Mathilde
Bulimi

“Det bedste ved forløbet hos dig var, at jeg måtte skrive til dig døgnet rundt. Det hjalp utrolig meget, og så var jeg ikke helt alene om det.”

Jeg vil bare sige tusinde tak for din hjælp. Jeg har brugt det rigtig meget siden, og kørt videre med det og lært mig selv mere. Jeg er bare så taknemmelig for at du hjalp mig og for at du altid stolede på mig. Du mistænkende mig ikke en eneste gang for noget, men troede altid på mig. Det er der ikke andre der har gjort!!"
Anonym
Anoreksi

”Havde du sagt til mig at om 6 måneder er du overspisningsfri, kan lade tanker og cravings være og fokusere på hvad der egentlig giver mig værdi samt at have et mere afslappet forhold til krop, træning, så havde jeg IKKE troet på det, MEN nu står jeg her”

Da jeg startede var det med henblik på at stoppe overspisninger og et usundt forhold til krop og træning, men det viste sig hurtigt at det handlede om noget helt andet – nemlig tanker og vaner.  Det var grænseoverskridende at åbne op, men vidste at dette var NU hvis tingene skulle ændre sig, og Nanna gjorde det så nemt og trygt at være sårbar, åbne op og græde ud.  Allerede efter de første par sessioner begyndte der at ske ændringer og jeg troede ærligt ikke helt på det. De næste par måneder gik det op og ned, men hver gang jeg mødtes med Nanna var hun klar til at støtte mig i netop de udfordringer der fyldte netop der samt få mig tilbage til nogle af de forrige øvelser og snakke.  Jeg øver mig stadig og er heldigvis blevet godt sendt videre af Nanna, så selv hvis jeg finder mig i en situation af gamle mønstre så er jeg klædt godt på til at agere i forhold til mine værdier og ikke mine tanker.  Nanna er professionel, utrolig dygtig og meget personlig og at være hos hende er det bedste jeg har gjort for mig selv på min rejse til et mere nærværende, værdi styret og frit liv.  Kæmpe anbefaling her fra. 
Anonym
BED

“Jeg havde ikke troet at jeg nogensinde ville stå på den anden side, men er i dag rask, og har en helt anden forståelse af mig selv”

Nanna har været et frisk pust, i en ellers meget rigid behandlingsform. Ved hende blev jeg mødt med nærvær, forståelse og fik redskaberne til at stå imod min spiseforstyrrelse.
Julie
Anoreksi

"De destruktive tanker og handlinger og skylden bliver gradvist lettere og lettere at håndtere og vende rundt"

"Selvom det virker som små ting, som giver så god mening, og som man i bund og grund godt ved, så føler jeg, at det har rykket bjerge hos mig. Det er lykkedes ved hjælp at små skub, de rigtige spørgsmål og et nyt perspektiv at rykke rundt på brikkerne i mit hoved, så jeg har fået et meget mere afslappet (og måske vigtigst af alt) realistisk forhold til mad. De ting der før var så forbudte er blevet løsnet op, og det giver meget mere ro i mit hoved og i min hverdag. Det er takket være Nanna."
Ane
bulimi

”Jeg tror at jeg dengang havde op til 10 - 15 opkastninger om dagen. Nu har jeg ingen, så forløbet har gjort en kæmpe forskel. ”

Jeg oplevede hvordan du var tålmodig og lyttende, stillede gode spørgsmål og jeg oplevede mig tryg, forstået og accepteret. Det som jeg var meget nervøs for, var om du ligesom i psykiatrien, ville have meget fokus på kosten og hurtig vægtøgning. Heldigvis oplevede jeg, at du forstod, at for mig var det nødvendigt at få orden på og snakket om de tanker jeg havde i forbindelse med mad, inden jeg kunne begynde at tænke på, at ændre mit spisemønster.   For mig (havde det stor betydning, at du ikke pressede mig til at gå hurtigere frem, end jeg havde kræfter til, men at du på samme tid havde god fornemmelse for hvornår jeg kunne være klar til næste skridt, selv hvis jeg ikke var helt sikker på det. Det har også været godt for mig, at hvis vi havde aftalt at prøve en ny ting af og det ikke lykkedes, blev man ikke mødt med skuffelse, men forståelse og positivitet til at prøve igen. Under hele forløbet har jeg oplevet respekt for mit tempo, men at du samtidig var der til at give retning. Det var med til at give mig troen på, at jeg kunne få det bedre.  
Nannah
Bulimi

“Efter mit forløb hos Nanna har jeg fået livsglæde tilbage med gode madvaner, mere energi og overskud til mig selv og min familie!”

“Jeg har altid været vant til at være meget aktiv, men har i mange år ikke haft lyst til at spise. Jeg har længe ikke følt sult, så for mig var det kun en nødvendighed at skulle spise og ikke af lyst. Nanna har lært mig at føle sult og få lyst til at spise igen. Hver gang jeg nyder et måltid mad, tænker jeg på Nanna og på mine børn, som har hjulpet mig til at kunne ændre min hverdag til det bedre.
Nanna har gjort en kæmpe forskel for mig og jeg kan varmt anbefale et forløb hos hende”
Linda
Ortoreksi

”For mig betød det meget at opleve, at N holdt fast i aftalerne med dig og det gav mig meget håb. ”

Da vi kom hos dig første gang sammen, var det med lidt bæven - og som mor der sad udenfor en del af tiden, var det fantastisk at opleve, at N var så længe inde hos dig og at I tilsyneladende snakkede sammen. Det at åbne for andre og indgå i samtale om de svære ting, havde nemlig været meget svært for N. Som mor har jeg oplevet at I i forløbet, er gået meget nænsomt og gradvist frem, i begyndelsen med meget konkrete metoder til at flytte fokus og efterhånden med mere reflekterende tilgange på en meget fin måde.
Mor
Datter med anoreksi

“Nanna har hjulpet mig på vej med at elske mig selv for alt, hvad jeg er. Man hænger sig ikke i fortiden, men kigger fremad. Det gør de tunge tanker og udfordringer lidt lettere at håndtere og acceptere"

Hos Nanna arbejder man løsningsorienteret. Man hænger sig ikke i fortiden, men kigger fremad. Det gør de tunge tanker og udfordringer lidt lettere at håndtere og acceptere. Nanna er virkelig en kvinde, der ved, hvad hun laver og hurtigt sporer sig ind på, hvor du trænger til en hjælpende hånd. Nanna har hjulpet mig på vej med at elske mig selv for alt, hvad jeg er. Under forløbet, er jeg blevet bedre til at have fokus på, hvad der rent faktisk har værdi i livet.
Klient
Bulimi

“Nanna har givet mig en bedre forståelse af mig selv "

Hun har givet mig mange forskellige redskaber og en stor indsigt i roden til min stress og spiseforstyrrelse. Jeg er så taknemmelig for at jeg valgte at få hjælp af Nanna! Varm, engageret og professionel.
Aia

Vil du inspireres dagligt?

Så følg mig på instagram, hvor jeg deler ud af min tilgang, og forsøger at bekæmpe misinformation og myter" 🤎

Her finder du mig

OBS! Bor du ikke i nærheden tilbyder jeg online forløb

Kontakt

26370947 

hej@nannaaarslevjensen.dk

CVR: 42388505

Åbningstider

Mandag og onsdag: 9:00-18:00

Fredag: 10:00-16:00

Lør-søn: Lukket

Ellers åbent efter aftale

Scroll to Top